WOVEN LINES – Threads of Life
Udstillingen Woven Lines-Threads of Life af tekstildesigner Helene Vonsild viser en række vævede kropsobjekter, der i udtrykket befinder sig mellem smykke og beklædning. Objekterne er vævet over liv, fortællinger og stemninger, hvor hver tråd tillægges en betydning. Se kortfilm af fotograf Martin Busborg om Woven Lines- Threads of Life: her
Tiden og livet
I Woven Lines – Threads of Life forenes objekt og menneske gennem tid, fortælling, tråd og håndens arbejde.
Trådene samles på væven og danner forskellige kompositioner af strukturflader, åbne rum, mellemrum og afstande, der afspejler livet oplevet som tid. I væven er lodrette tråde monteret som faste elementer, mens væveren tilfører de vandrette tråde til at skabe bevægelse og struktur. Tiden er en strøm af gentagelser, lodret set uendeligt – vandret set en fortsat bevægelse. De lodrette tråde symboliserer tid og liv, mens de vandrette tråde symboliserer hverdagens egen bevægelse. Hver tråd har en betydning og objektets samlede udtryk kan opfattes som en symbolsk livslinje.
Krop og objekt
Krop og tekstil danner sammen en ny form, der er betinget af mødet mellem stoflighed og menneske. Helene Vonsild udfordre opfattelsen af, hvordan vævede tekstiler kan benyttes i et grænseland mellem smykke og beklædning, og mellem funktionalitet og æstetik. De voksede hørtråde bliver karakterbærende med synlige spor i fladerne, på samme måde som tid og levet liv aftegner sig i mennesket.
Nærvær og langsommelighedens æstetik
Som væver har Helene Vonsild fat i hver eneste tråd. Væveprocessen rummer nærværets og langsommelighedens æstetik med en rytmisk gentagelse af bevægelser. Objekterne har udgangspunkt i lærredsvævning, hvor to tråde krydses. En grundlæggende væveteknik, der går helt tilbage til Vikingetiden. Det er den kunstneriske fortolkning og bearbejdning af trådene, der skaber forskelligartede udtryk og stemninger i de enkelte objekter. Livet væves poetisk ind på den mest enkle måde. På udstillingen vises en serie med forskellige vævede kropsobjekter i kombination med detalje fotos af fotograf: Martin Busborg, og danser & model: Annika Høegholm Ernst Lauridsen.
Pressefotos: Martin Busborg.
Model: Annika Høegholm Ernst Lauridsen.
Unik tekstil
Tekstil designer og væver Helene Vonsild eksperimenterer med tekstiler; mødet mellem materialer, forskellige strukturer og hvordan man med enkle teknikker kan skabe noget nyt og unikt. Hun er drevet af den fundamentale fascination med de mange muligheder der ligger i at kombinere to nøgler garn og med de nye muligheder der opstår i den eksperimenterende proces. I hendes mangfoldige arbejde konstruerer og designer Helene specielle strukturer med et spændende sammenspil af forskellige materialer og farver.
Fotograf: Britta Egebjerg / Model: Emilie Kathrine Vonsild Schou
Helene Vonsilds projekt ”The four temperaments” er udtaget som nummer 28 ud af 139 indsendte projekter. Hun deltog med hendes hand vævede værker der fortolker de fire temperamenter i individuelle tekstile udtryk. I sammenspillet med menneskelige bevægelser er der formet forskellige udtryk. Både det overraskende og innovative i uldet i det to-dimensionelle stof, og det tre-dimensionelle udtryk hos mennesket er tilført i det nøje gennemtænkte sammenspil.
Det er den tredje gang at Helene Vonsild er blevet anerkendt på Biennalen for hendes arbejde, men det er første gang med et hånd lavet projekt. ”Valget af stof og designet muliggør det udtryksfulde i teksturen, det sensoriske i den stilhed der er i et stof der ellers larmer. Det er et design der både er udtryksfuldt og rummer sammenspillet mellem design, krop og bevægelse. Teksturen har til formål at fremhæve kroppens bevægelse og temperament, samtidig med at det skal fremhæve de bløde bevægelser i kroppen og naturen i stoffet” siger Helene Vonsild om den udfordring det har været at fremstille noget der ville udtrykke de fire kropstemperamenter.
In English
Helene Vonsilds project “The four temperaments” is assumed as one in 28 among 139 projects submitted. She participates with her handwoven work that interprets the four temperaments into individual textile expressions. Applied to human movement, it forms an expressive, surprising, and innovative artistic whole in which the two-dimensional fabric and the three-dimensional human expression are amplified.
This was the third time Helene Vonsild’s work was assumed for the prestigious Biennale, but it’s the first time she participated in a handwoven project.
“The textile was designed to be able to express textural, sensory and accurately in silence, but also accommodate the design, body and movement merge. The texture should enhance the movement and temperamental characteristics. At the same time, the movement must substantiate the textural expression – and highlight the nature of the fabrics,“ Helene Vonsild says, commenting on the challenge she gave herself when she decided to create the four body-worn temperaments.