KUNSTHÅNDVÆRK og VÆV i et kreativt åbent univers

KUNSTHÅNDVÆRK og vævede tekstiler i åbent, grønt og kreativt område i Grønnegade, foran og indenfor hos 1+1 Textil og Design.

Jeg vil, med fokus på Dansk Kunsthåndværk, udstille forskelligt kunsthåndværk i butikken, også lige udenfor i Grønnegade 41, 8000 Aarhus C

Jeg, tekstildesigner og væver Helene Vonsild, samt indehaver af butikken, viser mine vævede puder samt vævede værker til kroppen.

Både indenfor -og lige ude foran butikken, i et grønt område, vil det summe af kreativitet, med alle butikkens dygtige kunsthåndværkeres keramik, smykker og tekstiler, akvareller samt print mm. udstillet.

Jeg vil gerne åbne op for, at dette univers af de mange og lokale kunsthåndværkeres produkter i butikken, kan fylde, både ude på fortovet og i butikken, og dermed give en oplevelse af alt den kreativitet der summer indenfor i butikken, på 16 år i Grønnegade – 22 år i alt i Aarhus, siden jeg startede den i Chr. Wærumsgade.

Jeg vil vise lidt af mit vævede arbejde med vævede værker som smykkeobjekter, på mindre bordvæv i udenfor og inde i butikken.

Kom forbi og jeg håber på at det dejlige vejr, som i dag forsætter !

 

Privatlivspolitik Cookiepolitik