Udstillingen “Livstråde -og fællesskaber”

var udstillet i Mellemrummet på Godsbanen, frem til 15.10.19.

Livstråde -og fælleskaber.

Udstilling i Mellemrummet på Godsbanen 30.September -15. Oktober 2019.

Jeg udstillede en række håndvævede kropsobjekter som var en del af min udstilling i Officinet i København foråret 18 ”Woven Lines”–Threads of life.

En række af kropsobjekterne præsenteres i nye sammenhæng i ”Mellemrummets” højde, som løst fritsvævende objekter, som afspejler det liv, vi har levet.

En ny historie som opleves og fortæller om det der har været, de fællesskaber vi i livet har været en del af og det vi efterlader til vores efterkommere og til fællesskabet.
– Vi har kroppen som fællesskab, og som et fælles udtryk. Kropsobjekterne er vævede tekstiler til kroppen, som er skabt med inspiration i tiden og livet.

Tiden er en strøm af gentagelser, lodret set uendeligt – vandret set en fortsat bevægelse. Tiden omsættes til livslinjer, hvor det centrale er min måde at bruge tråden på – hver tråd har en betydning og det samlede udtryk rummer en symbolsk forlængelse af éns personlighed.

Symbolikken danner kompositioner sammensat af tråde, vævede strukturflader, rum, mellemrum og afstande, der kombineres og afspejler linjer og veje i livet.

Som væver har jeg fat i hver tråd, væveprocessen rummer nærværets og langsommelighedens æstetik, tråden lever og i nuet dannes tidslinjerne.

Vokstråden har sit eget liv og efterlader spor som tid og et levet liv.

Trådene afspejler de kontrollerede og systematiske liv, som efterlades uden kroppen til at strukturere og organisere symmetri og systemer på kroppens proportioner. De opleves nu ukontrollerede og frie, opleves nu også igennem og ses indefra og ud.

Værkerne skal vække eftertanke om, at vi skal passe på det vi har, vores liv, minder og erfaringer. Ikke mindst hvordan vores fælles aftryk i verden, kan være med til at sikre ressourcer og værdien af dette håndværk, til de næste generationer på kloden.

Dialogen mellem objekt og rum skabes i ”Mellemrummet ” via placeringer i hele rummets højde, hængende lodret, – og via de rummelige objekter, der konfronterer og går i dialog med publikum.

På væggene vises de vandrette og lodrette formater som udsnit af de vævede objekter vist på kroppen.
(Fotograf Martin Busborg. Model Annika Ernst)

Udstillingen udfordrer og går i dialog med ”Mellemrummets” linjer; lodret og vandret. Ikke mindst linjerne og aktiviteten af livet og vejen igennem rummet, – ind og ud, som helt fysisk igennem udstillings perioden efterlader spor som tid og et levet liv, via flere og flere fodspor, på gulvet i ”Mellemrummet”. Det efterlader spor af liv på hvidt slidstærkt papir, der beklædes på gulvet, som en fysisk understregning af temaet igennem udstillings perioden.

Rummet ”Mellemrummet” kan symbolisere Godsbanen, som ”et nyt rum” i Aarhus og med ny funktion og ny aktivitet nu og i fremtiden, – men med tanke på og minde om fortiden.

Fotos vist på udstillingen er af Fotograf;  Martin Busborg Model: Danser;  Annika Ernst

In English

Woven Lines – Threads of Life

My project is inspired by the Viking era to express the life we have lived. The body objects are precenting a new combination of breaks and holes in the textile so the textile can be wearing straight after being taken off the loom.

The art express what has been, and which communities we once were part of. It tells what we leave to our next generation and to our community.

  • The body is our common standpoint, and our shared expression. The body objects are woven textiles to the body which are created based on the inspiration of the era and life lived in Denmark.

The time is continued repeating, like my work on the loom I see the vertical lines as infinite, and the horizontal lines as continuing movements. I see it as the time is being transformed to liveliness. Every thread has a purpose, and the whole expression of the textile reflect one’s personality.

The project’s purpose is to provoke reflections of the importance of taking care of what we have both the memories and experience we have. Nevertheless, how our footprint in the world can ensure resources and the value of the handcraft to be passed on to the next generation.