Klik på de to links for at læse artiklerne skrevet af Ugeavisen og JydskeVestkysten.

Udstillingen har jeg, tekstildesigner/væver Helene Vonsild (Aarhus), og ædelmetalformgiver/guldsmed Annette Dickow (København) skabt sammen, og jeg håber, at du har lyst til at besøge den.

For mig personligt er det en fantastisk glæde at være tilbage i Kolding, hvor jeg i år kan fejre 25 års jubilæum som tekstildesigner og væver med afgang fra Designskolen i Kolding Institut, for Unika. Ud over udstillingens centrale kunstneriske skabelse- og tankerejse er den i høj grad også overvejelser og resultater om kunstens og kunsthåndværkets rolle i samfundet i dag, hvor kunsten og co-creation repræsenterer en spændende forandrings- og løsningsproces, som mange andre erhverv helt sikkert kunne finde inspiration i.

”Endings beginnings” er et billede på dette. Et billede på at begyndelser og slutninger er forbundet og er uadskillelige – hvor der er en slutning er der altid en ny begyndelse. En cyklus, en overgang, en bevægelse i både vores indre tilstande og følelsesliv. Tilstande der erstattes af nye tilstande, – en følelse der bevæges og ændrer sig og erstattes af en anden følelse. Den større cyklus hvor livet og døden er forbundet. En evig cyklus i alt levende natur, dyr samt mennesker.

Den tværkunstneriske dialog udfordres og udvides i en fællesmenneskelig livsfortælling, udtrykt i individuelle og fælles værker. To faggrupper forenes i én udstilling. Der skabes et ”fælles tredje”, et spejlingsrum af sanselighed mellem tråd, metal og rum.

Privatlivspolitik Cookiepolitik