Industriel Textil

Som Tekstildesigner og Væver er Helene i stand til at bestemme stoffets karakter, udfra et ønsket brug eller udtryk,
gennem valg af specielgarn og andre materialer, kombineret med teknisk opsætning på væven.

Helene udfører specielopgaver i mål efter ønske, til både bolig, møbler, indretning og udstillinger.

Derudover udsmykningsopgaver og samarbejde med arkitekter om udsmykning af rum.

Industriel design

Helene Vonsild har gardin- og møbelstofdesign i produktion hos en af landets førende kunstindustrielle virksomheder, Kvadrat i Ebeltoft. De har hængt i Kvadrats showrooms i Milano, London og Paris og bliver solgt over hele verden, ligesom hendes tørklæder forhandles i tidligere topmodel Helena Christensens trendy tøjbutik i New York.

> Læs Helenes profil på Kvadrat

 

Chicago

Chicago stof

CHICAGO er Helene Vonsilds første møbelstof for Kvadrat. Udgangspunktet for hende var et ønske om at skabe et stykke tekstil, der i sit samspil med møblets form kunne frembringe helt nye udtryk.
Læs mere om Chicago her

Tokyo

Tokyo stof

Helene Vonsilds nyeste stof for Kvadrat, er TOKYO. Inspirationen til både strukturen og farverne er hentet i den japanske natur og Tokyos pulserende byliv.
Læs mere om Tokyo her

 

 

kolding dug

KOLDING-dugen

I 2007 fik Helene Vonsild stillet den udfordrende opgave at udtrykke essensen af Kolding og indfange og væve dette i en dug. Designet KOLDING blev til i et samarbejde mellem tekstildesigner Helene Vonsild, Georg Jensen Damask og Business Kolding. Designet er en grafisk og symbolrig illustration af uddannelse, energi, kompetencer, iværksættere og blomstrende kreativitet. Byen Kolding er symboliseret ved en cirkel i midten, der vokser og åbner sig ud mod verden. Fjordens bølger forbinder byen med det åbne hav, ligesom bølgerne også illustrerer Slotssøens krusninger. Bølgerne bliver større og større og symboliserer en by i vækst, hvor idéer vokser og tager fart. Alle kan finde noget der henvender sig særligt til én i de forskellige strukturer og symbolikker i dugen, der dermed danner rammen for et godt samlingspunkt og gode samtaler omkring et veldækket bord.

 

 

 

Design og udstilling

1+1 Design har gennem mange års erfaringer specialiseret sig i dekoration, visual merchandising, udstilling og fremstilling af display.

Vi har specialiseret os i at finde ind til kernen i virksomheden, at visualisere den ånd og det budskab som butikken, showroomet og produktet udtrykker, på en enkel og symbolsk måde, med produktet i centrum.

I vores udstillingsdesign arbejder vi med en ny og anderledes sammensætning af forskellige strukturer og materialer, der understøtter produkterne på en ny måde i forhold til butikken eller konceptet.

Vi står til rådighed for deres butik eller showroom såvel som konsulent med rådgivning til indretning og trimning som med design af vinduesideer.